Ravi kuma

Ravi Kuma

Fredag den 06.09.2019 kl. 23.00

B*tch is this too rowdy for ya?…

Ravi Kuma er en hårdtslående elektronisk rap-duo bestående af rapper Sharon Kumaraswamy og producer Aske Knudsen. Industrielle bass-lines, støvede marcherende beats og gimmicky samples giver deres undergrunds-rap en eksotisk kant, der med flabede tekster tager aktuelle og tabuiserede emner op ud fra et menneskeligt, personligt og samfundsmæssigt perspektiv. Emnerne serveres med en god portion velovervejet selvironi og humor, men har en seriøsitet og tyngde med sig, der hverken kan eller skal overses i det quirky univers Ravi Kuma opererer i.

Med deres tunge beats og progressive, grænsesøgende tekster er Ravi Kuma eksemplet på et kærlighedsbarn undfanget i en trippin ménage à trois i en forladt container mellem Peaches, M.I.A.  og Vince Staples.

Catchy hooklines som “Fuck this shit, I’m gonna be a princess”, “Why you mother fuckers keep staring at my dick” og “I only make out with myself” samt et intenst og energisk liveshow gør, at Ravi Kuma sætter et overlegent aftryk på publikum, som kun de færreste inden for genren kan prale af.