Post a Letter

Torsdag den 05.09.2019 kl. 16.00 – 18.00

Kan du huske, hvornår du sidst har sendt et gammeldags, håndskrevet brev?

Hvis ikke har du chancen for at gøre det, når pop-up brevstationen Post A Letter besøger Cluster Square d. 5. september kl. 16-18. Her kan du trække stikket, finde kreativiteten frem og fordybe dig med at skrive en festugehilsen, et forsinket feriepostkort eller en kærlighedserklæring til nogen, du har kær. Post A Letter sørger for frimærker, penne, papir og kuverter med mere.

Det er gratis at deltage. Materialer er sponsoreret af Culture Works og frimærker af Postnord. Der er frimærker til to breve pr. person.