Fællesspisning

31/08 Lørdag kl. 18.00
01/09 Søndag kl. 18.00

På Cluster Square spiser vi sammen. Hver aften kl. 18. Der sker nemlig noget magisk, når fadene med delemad bliver sendt rundt mellem mennesker, der ikke kender hinanden. Det bliver nemmere at rumme hinandens forskelligheder, og fællesskabet opstår. Det vil Cluster Square gerne hylde. Menuen varierer fra dag til dag, men det er altid kvalitet og gadegastronomi, som er i højsædet. Så hvis du kunne tænke dig at spise under åben himmel midt i Aarhus, imens dygtige musikere optræder på Cluster Square scenen, så hold øje med siden her. Vi sætter billetter til salg løbende.